Jyllandstur på motorcykel

Christian | Ferier | Wednesday, July 31st, 2002

En lille smuttur til Jylland er det blevet til – vi har været over og besøge Jannik og May i det nordlige Jylland. Jannik har købt en gård af ældre årgang og har total renoveret den. Vi fik set skagen, vesterhavet og et par andre turist attraktioner. Dejlig tur – tror dog godt Hanne kunne have undværet rygsækken da vi kørte på motorvejene (red. det trækker ekstremt meget i stropperne, hvilket gør meget ondt i skuldrene).

Oslo tur

Christian | Ferier | Monday, March 11th, 2002

En smuttur til Oslo med Michael, Tina, Hans og Birgitte. Vi hyggede os på båden og da vi ankom til Oslo kørte vi med toget lidt op i bakkerne for at kælke lidt. Hjemturen var lidt gyngende da vorherre besluttede at give os vind i sejlene. Vi var nogle stykker der ikke havde det så godt – men så var der ekstra god mad til Michael og Hans som ikke lod sig påvirke af en smule bølger.

Sardinien

Christian | Ferier | Thursday, August 23rd, 2001

Mit arbejde hos Belle Systems tog sig en lille drejning kort før min planlagte sommerferie. Min chef spurgte mig om ikke jeg kunne udskyde min ferie og tage til Sardinen i to måneder for at hjælpe til med et integrationsprojekt hos en af vores kunder (Tiscali). Det lød utroligt spændende og eftersom vi var ca. 25 andre fra firmaet der skulle afsted så var der ikke meget at betænke sig over.

Under opholdet besøgte Hanne mig et par gange af en til to ugers varighed (hun kunne komme derned istedet for at jeg tog hjem). Min bror Michael kom også en smuttur derned i en uges tid – kanon fedt.

Vi havde biler stillet til rådighed så i weekenderne var vi på rundtur på øen. Jeg tror jeg har over 500 billeder fra den tur så udvælgelsen af de her par billeder er mere eller mindre tilfældigt.

Ahh ja, jeg tror ikke jeg havde overlevet opholdet på “Hotel Sardinia” uden Peter Theill, vores Toast-maskine, laptop og 21″ SUN monitor. Ej at forglemme deres ekstremt billige hverdagsvin som vi nød til en god toast med chili pulver :-). Tror måske også at de andre gæster var glade for at slippe af med os til sidst – grundet vores til tider larmende adfærd i form af pudekampe, vandkampe og jagten til og fra vores respektive hotel værelser.

« Previous Page

Powered by WordPress | ©1999-2007, All rights reserved