Holbæk natløb og DHL stafet veloverstået
Fredag deltog jeg i natløbet i Holbæk jeg løb en 5 km tur på ca. 25 min og tirsdag var det store DHL dag. Jeg var på hold nr 61 og løb som nr 1. Tiden blev 23:35 hvilken jeg er godt tilfreds med…
Fredag deltog jeg i natløbet i Holbæk jeg løb en 5 km tur på ca. 25 min og tirsdag var det store DHL dag. Jeg var på hold nr 61 og løb som nr 1. Tiden blev 23:35 hvilken jeg er godt tilfreds med…
I dag har jeg været ude og flyve i en Robinson 22 Helikopter - jeg fik turen af Hanne i 30 års fødselsdagsgave. Lad mig først starte med at sige at denne model ikke er stor. Når det så er sagt så var det en hel kanon oplevelse.
Efter kort introduktion af pilot og helikopter hoverede vi ud til “landingsbanen” for at vente på tilladelse til takeoff. Modsat et fly, naturligvis, behøvede vi ikke en “landingsbane” han lettede blot lodret op og med en 45 graders fremadrettet helding. Fedt.
Efter et par minutters flyvning tog jeg over og fik lov til at styre helikopteren - fed fornemmelse - især de meget præcise og små bevægelser kunne jeg sagtes nikke genkendende til fra min fjernstyret helikopter, og han sagde faktisk at jeg fløj godt :-).
Til dem der overvejer en tur i helikopter… få booket en tid og få det gjort - det er en totalt fed oplevelse. Og til de mere seriøse så koster et certificat til at flyve helikopter i omegnen af 200.000 (afhængig af model).
I dag fik jeg overstået de 2 sidste dyk i åbent vand (ved Halskov gl. færgehavn) og kan nu kalde mig PADI Open Water Diver - stort tillykke til mig :-). Jeg tog kurset i forbindelse med min deltagelse på livredder svømmeholdet i Asnæs svømmehal.
Helikopteren er solgt.
Det er lidt vemodigt at skulle sælge noget man egentligt troede skulle blive en ny hobby. Jeg købte sidste år ved denne tid en fjernstyret helikopter men både tid og ikke mindst en mildest talt undervurderet kompleksitet gør at andre nok er bedre tjent med en sådan krabat.
Følgende sættes hermed til salg:
*Vedr. LIPO batterierne så er de af tvivlsom styrke - jeg har i følge Align behandlet dem forkert på trods af at jeg har fuldt alle anvisninger. Jeg har option til at købe 3 nye batterier hos RotorDiscen til halv pris.
Helikopteren har aldrig fløjet 3D men den har lavet 2 milde styrt. Begge gange blev “Main shaft”, “Main gear” og Rotor blade skiftet men det kan jeg forstå er meget normalt.
Den flyver upåklageligt - jeg magter tilsyneladende blot ikke at komme videre end “hover” mode.
Kvitteringer haves på alt (fra 7 Juni 2007 og frem så der er stadigvæk ca 12 måneders reklamationsret) samlet nypris: omkring 9200 kr.
Sælges for 5995 kr.
Lidt billeder:
Hvis du er interesseret i at høre mere kan jeg kontaktes på telefon nummer: 2999 5675 eller på mail: christian at yttesen dot com
Her til aften, mere præcist kl. 22.50 - fødte Hanne en vidunderlig lille pige. Hun måler 52 cm og vejer 3550 gram. Fødsel gik fint da den først kom igang. Vandet gik i Tirsdags så vi havde frygtet en langvarig fødsel ligesom med Cecilie.
Med virkning fra 1. december overtager det franske selvskab VoluBill den danske afdeling af Intec Telecom Systems - nærmere betegnet medarbejdere, DCP (Dynamic Charging Platform) produktet, hardware og andre lignende faciliteter. Det er min vurdering at det er det bedste der er sket for “holdet” bag DCP i mange mange år. Hvad fremtiden bringer vides endnu ikke men det kan kun blive bedre og det bliver spændende at følge det i tiden frem.
Så skulle den nye familiebil købes og valget faldt på en Toyota Avensis Stationcar 2.0 D4-D SOL.

Vi får nøglerne fredag den 30 november kl. 16.00. Totalt lækker bil.
Sammen med tre andre kollegaer deltog jeg i BEAWorld 2007 konferencen i Barcelona. Vi ankom til Barcelona mandag omkring kl. 19.00 hvorefter vi tog en Taxa til hotellet. Efter en kort pause på 5 minutter mødtes vi i receptionen for at finde et sted at spise. Vi fandt dette formidable sted hvor de serverede rester fra frokosten… fedt!. Men de havde en god øl til at skylde maden ned med.
Dagen efter tog vi til kongres centeret hvor hele seancen skulle afholdes, blev indregistreret og fik en kop kaffe. De næste par timer gik med lidt præsentationer omhandlende BEAs produkter og om deres visioner for fremtiden.
Om eftermiddagen stod den på sightseeing og vi gik et par kilometer for at se katedralen Sagrada Familia som aldrig blev bygget færdig - men som nu er under opbygning igen.
Onsdag og Torsdag gik med sessioner omhandlende:
Hvor nogle ikke helt levede op til deres overskrift og andre der var helt suveræne.
Der blev også tid til en snack og en guinness øl.
Velkommen til det nye Yttesen.com. Jeg har besluttet at følge trenden i markedet… og hvad andet kan det være end at lave sin website om til en blog. Den gamle side har ikke været vedligeholdt længe så nu skulle det være.
Indtil nu har det meste af indholdet her på Yttesen.com været skrevet på Engelsk, men hvorfor? Ja det spørgsmål stillede jeg også mig selv i forbindelse med redesignet. Antallet af besøgende jeg fik fra andre lande end Danmark var yderst begrænset og de fleste af dem var formentligt alligevel fejlbesøg. Derfor faldt beslutningen på en dansk blog.
Fortsat god weekend her fra.
Hilsen
Christian
Da min far dødede for ca. 8 år siden blev han begravet ved Viskinge kirke nær Kalundborg. Som årene er gået har jeg godt kunnet tænke mig at få flytte ham nærmere hvor vi boede. Da vi sidste år flyttede til den lille by Gislinge besluttede jeg mig for, at nu skulle det være. Men den ene dag tager hurtigt den anden så det blev først her i slutningen af september at det endelig lykkedes mig at få ham flyttet. Der var nogle formalier der skulle følges så som at søge menighedsrådet i begge sogn. Men nu har han fået sit eget lille gravsted som vi kan besøge - det tager kun 2 min at gå derover.
Powered by WordPress | ©1999-2007, All rights reserved