Archive for juli, 2007

Endelig færdig

lørdag, juli 14th, 2007

Så kom dagen hvor det skulle vise sig at Bülow & Nielsen’s malere havde sidste arbejdsdag hos os. De har været her næsten hver dag i over 3 måneder. Alle rum er blevet fuldspartlet, grundet, malet. Der er kommet nye paneler til alle dørkarme og lofterne er blevet repareret for ridser, ujævnheder mv. Loftet i stuen skulle dog spartles helt om. Endvidere er alt udvendigt træværk blevet malet igen og vi har fået udskiftet nogle stærnbrædder.

Vi er tilfredse med arbejdet og er bare glade for at det nu er veloverstået. Vi kan få hængt billeder mv. op på vægene og endelig føle at vi nu er flyttet rigtigt ind.

Service medarbejderne hos Bülow & Nielsen har været utroligt flinke og hele forløbet med udbedring af manglerne er forløbet gnidningsfrit.