I dag da vi var forbi huset blev vi positivt overrasket – helt uventet var mureren færdig med huset og han skulle ellers først starte på mandag. Ydermere var der kommet tegl… juhuuuuu – så hvis vi nu krydser finger så er taget formentligt lagt inden udgangen af næste uge.
Inde i huset har malerne også været flittige, de har efterhånden været hele huset igennem og fået opsat glasvæv, endvidere har mange af væggene fået første omgang maling. Og sidst men ikke mindst var der også kommet gulv til stue og værelser.
Og så tilbage til mureren, han skulle jo også lave den muret søjle i carporten – surprise det var også gjort, men var det gjort som aftalt (og genopfrisket for blot 7 dage siden)? Nej naturligvis ikke. Søjlen skulle have en bredde på 29 cm men den var alligevel 35 cm, tsk tsk tsk… det er utroligt.