De sidste par dage har der virkeligt været åbnet for sluserne i holbæk og omegn – og vi har jo stadigvæk ikke fået tegl på taget (kun undertag). Jeg er dog af flere omgange blevet beroliget af forskellige fagfolk… undertaget kan sagtens holde. Men i dag tog vi derud, åbnede lemmen til loftet og jeg kravlede op – der var tørt. Næsten tørt. Der var nogle enkelte pytter ned langs midter “bjælken” – det må være fra samlingerne eller lign. men det er ingenting mod det jeg havde gået og bygget op i min fantasi. Så nu er jeg atter rolig.
Jeg har selvfølgelig taget et par billeder til at dokumentere det med (de er taget lige efter en ordentlig skylle).