Sardinien

Mit arbejde hos Belle Systems tog sig en lille drejning kort før min planlagte sommerferie. Min chef spurgte mig om ikke jeg kunne udskyde min ferie og tage til Sardinen i to måneder for at hjælpe til med et integrationsprojekt hos en af vores kunder (Tiscali). Det lød utroligt spændende og eftersom vi var ca. 25 andre fra firmaet der skulle afsted så var der ikke meget at betænke sig over.

Under opholdet besøgte Hanne mig et par gange af en til to ugers varighed (hun kunne komme derned istedet for at jeg tog hjem). Min bror Michael kom også en smuttur derned i en uges tid – kanon fedt.

Vi havde biler stillet til rådighed så i weekenderne var vi på rundtur på øen. Jeg tror jeg har over 500 billeder fra den tur så udvælgelsen af de her par billeder er mere eller mindre tilfældigt.

Ahh ja, jeg tror ikke jeg havde overlevet opholdet på “Hotel Sardinia” uden Peter Theill, vores Toast-maskine, laptop og 21″ SUN monitor. Ej at forglemme deres ekstremt billige hverdagsvin som vi nød til en god toast med chili pulver :-). Tror måske også at de andre gæster var glade for at slippe af med os til sidst – grundet vores til tider larmende adfærd i form af pudekampe, vandkampe og jagten til og fra vores respektive hotel værelser.